VI SKAL LYTTE MEGET MERE TIL DE PÅRØRENDE

Af Jacob Egevang, journalist

Lars Bech har været læge i mere end 20 år. Han har beskæftiget sig med de fleste operationsområder og har speciale som ortopædisk kirurg. Han mistede sin 87-årige far i 2009 efter det, der ifølge Lars selv kan betegnes som grov fejlbehandling og overmedicinering på to hospitaler i Region Hovedstaden. Han fortæller sin historie for at opfordre kolleger til at lytte meget mere til pårørende – også når disse er sundhedspersoner.

I juni måned 2009 fik Lars' far symptomer på lyskebrok og blev indlagt på Frederiksberg Hospital, hvor man, ifølge Lars Bech, overmedicinerede den 57 kilo tunge, ældre mand med 15 mg morfin og 10 mg stesolid. Faren blev herefter overført til Bispebjerg Hospital, hvor en overlæge besluttede akut operation samme aften. Lægerne gik først ind gennem lysken og konstaterede blålig tarm. Derefter åbnede de Lars' far ved en bughuleoperation.

Selve operationen gik godt, men efterfølgende glemte narkoselægen at give Lars' smertekateder, hvilket man normalt gør efter en bughuleoperation. Narkoselægen agerede fejlagtigt ud fra, at patienten kun havde fået en operation gennem lysken.

Bad om at få faren op at gå

Lars Bech besøgte sin far den følgende dag om eftermiddagen.

"Min far var meget træt og endnu ikke kommet op at gå. Jeg sagde til sygeplejersken, at det var meget vigtigt at mobilisere min far, fordi så gamle mennesker ikke kan tåle at ligge for meget," fortæller Lars Bech.

Men faren kom aldrig op at gå igen, trods flere opfordringer fra sønnen til personalet om, at hans gamle far skulle op af sengen og gå.

Dårligere

Dagen efter operationen blev Lars Bech ringet op af Bispebjerg Hospital, der fortalte, at faren var blevet dårligere. Det viste sig, at han havde haft et massivt blodtryksfald, men ellers herskede der forvirring omkring farens tilstand. Lars Bech mente, at blodtrykket var faldet så voldsomt som følge af overmedicinering, herunder store doser af vanddrivende medicin. Hospitalets læger havde mistanke om indre blødning eller hul på tarmen.

Endnu en operation

Personalet besluttede, at faren skulle opereres igen, men man fandt ingen indre blødninger og tarmene fejlede heller ikke noget. Der var kun en enkelt ting at bemærke. Da operationslægen forud for operationen indførte et rør i luftvejene for at sikre vejrtrækning under indgrebet, kom der en smule kaffegrumslignende sekret op fra maven.

Dette sekret er, ifølge Lars Bech, med til at forklare, at faren døde fem timer efter operationen.

"Under opvågningen faldt min fars iltmætning dramatisk, og hans lungefunktion var akut dårlig. Han blev straks bedøvet igen, og de førte endnu engang rør til lungerne."

Ifølge Lars Bech døde hans far, fordi der blev blæst surt maveindhold over i lungerne via det rør, der var indført i luftvejene. En del af dette maveindhold bestod blandt andet af rester fra al den medicin, faren havde fået de seneste dage; morfin, stesolid og vanddrivende.

"To timer før min far døde, foreslog jeg, at man øgede ilttilførslen til blodet. Anæstesilægen fortalte mig, at det ikke var muligt. Det er ganske enkelt ikke korrekt; man anvendte eksempelvis lungemaskine til iltning af blodet på de efterskoleelever, der kæntrede på Præstø Fjord."

Forklaring: manglende omhu

Efter farens død bad Lars Bech om en kopi af patientjournalen. Den viste sig, ifølge Lars Bech, at være meget mangelfuld. Om farens tilstand den dag, hvor han døde, står eksempelvis blot 'Dårlig'. Det er ifølge Lars Bech ikke særlig dækkende for en patients tilstand den dag, han skal dø.

Det var altså ikke bare fejlmedicinering og overmedicinering, der chokerede Lars Bech. Det var også mangelfuld journalføring og så den komplette uvilje til dialog med ham som pårørende med sundhedsfaglig indsigt.

Vi skal lytte som børnelæger

"Mit håb er, at alle sundhedspersoner bliver lige så gode til at lytte til pårørende, som børnelæger er. Når det handler om syge børn, er forældrene meget vigtige brikker i forhold til diagnosticering og behandling. Børnelæger lytter ekstremt meget, fordi forældrene ved, hvordan barnet normalt reagerer og opfører sig."

Lars Bech var den læge i Danmark, der kendte allermest til sin fars tilstand, men kollegerne på Frederiksberg og Bispebjerg Hospital ville ikke lytte til ham, for han var jo bare pårørende.